Love og vedtægter for Kegleklubben
§ 1
Klubbens navn er KIFA. Stiftet den 01.12.1966. Klubben er hjemhørende i København.
§ 2
Klubbens formål er at give medlemmerne lejlighed til at dyrke keglespil i foreninger og de
organisationer , den måtte tilslutte sig.
Deltagelse i turneringer og stævner skal være i overensstemmelse med K.K.U.s og
D.Ke.F.s love og vedtægter.
§ 3
Klubben optager alle, der har interesse i keglesporten, som medlem.
Ind-/Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen.
Ved udmeldelse betales evt. restance og klubtøj afleveres.
§ 4
Kontingentrestance udover 2 mdr. medfører tab af træningsret, udover 3 mdr. medfører tab af
medlemsret.
Kontingent betales månedligt forud.
Kontingentet vedtages på den årlige generalforsamling.
Medlemmer betaler selv for stævner.
§ 5
Ordinær generalforsamling afholdes i februar/marts måned og indkaldes med 14
dages varsel.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, kun den kan give og ændre klubbens love.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig.
Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde
senest 7 dage inden afholdelse af denne.
Alle afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal.
Personvalg altid skriftligt hvis der er flere kandidater.
Medlemmer i kontingentrestance har ikke stemmeret.
§ 6
På den ordinære generalforsamling er dagsordenen flg:
1 Valg af dirigent
2 Bestyrelsens beretning
3 Regnskab
4 Indkomne forslag
5 Valg af
- a Bestyrelse
- b Bestyrelsessuppleant
- c Revisor
- d Revisorsuppleant
- e Festudvalg
6 Kontingent
7 Eventuelt
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling kan med 8 dages varsel indkaldes af bestyrelsen, eller
når mindst 1/3 af medlemmerne (med navns nævnelse) ønsker det.
Disse medlemmer skal være tilstede på den ekstraordinære generalforsamling.
Begæring om en sådan, skal sammen med den ønskede dagsorden for generalforsamlingen,
indsendes til formanden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen
afholdes senest 10 dage efter forslagets modtagelse.
§ 8
Bestyrelsen består af:
En formand, en kasserer, en sekretær (som samtidig fungerer som næstformand),
en spilleudvalgsformand samt 1 medlem til varetagelse af Classic aktiviteter.
Endvidere er der en bestyrelsessuppleant samt 2 revisorer og en revisorsuppleant.
Formand, spilleudvalgsformand, medlem til Classic aktiviteter og revisor 1 vælges
på den ordinære generalforsamling i lige år.
Kasserer, sekretær og revisor 2 vælges på den ordinære generalforsamling i ulige år.
Bestyrelsessuppleant og revisorsuppleant vælges på den ordinære generalforsamling hvert år.
§ 9
Spilleudvalg består af spilleudvalgsformand samt de til enhver tid siddende holdledere.
§ 10
Der holdes medlemsmøde den 1. fredag i månederne: Februar, april, september og
november, eller når bestyrelsen finder behov derfor.
§ 11
Bestyrelsen varetager klubbens interesser og de løbende forretninger.
Bestyrelsesmøder
afholdes når særlige forhold gør sig gældende, eller når 2
bestyrelsesmedlemmer ønsker det, mindst 4 gange årligt.
Udebliver et bestyrelsesmedlem fra 2 på hinanden følgende møder uden gyldig grund og
uden at melde afbud, betragtes han/hun som udtrådt af bestyrelsen og
erstattes af suppleanten.
Et medlem som har gjort sig fortjent til det, kan blive udnævnt til æresmedlem af bestyrelsen.
§ 12
Regnskabsåret følger kalenderåret, Alle ind- og udbetalinger sker via kassereren, som
opfører disse i klubbens kassebog.
Beløb udover 500,00 kr. indsættes på bankbog og/eller postgirokonto.
Udgiftsbilag udover klubbens almindelige drift , skal underskrives af kassereren samt
formanden eller dennes stedfortræder.
§ 13
Medlemmerne har pligt til at bære klubdragt ved kampe og stævner, samt at udvise god
optræden ved kampe, stævner og træningsaftener.
Medlemmer der ikke underordner sig klubbens love og vedtægter, modarbejder eller
misrekommanderer denne, eller udnytter vedtagne foranstaltninger til
egen fordel, kan af bestyrelsen, idømmes karantæne eller evt.
ekskluderes fra klubben.
Eksklusion kan indankes til den kommende generalforsamling.
§ 14
Klubbens opløsning
kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling, og kun når mindst ¾
af klubbens medlemmer stemmer herfor.
Foreningens eventuelle formue tilfalder i dette tilfælde K.K.U.s ungdomsafdeling.
Ovenstående
vedtægter er senest ændret og vedtaget på generalforsamlingen den 19.
marts 2010.
|